Info

Grafisk design er ikke en metervare, og jeg vil rigtig gerne levere det bedste stykke arbejde til tiden – det er mine forretningsbetingelser med til at hjælpe mig med. 

 

Pris

Min standard timepris er: 850 kr. ekskl. moms
Timeprisen justeres hvert år d. 1. oktober.

Timeforbrug

Jeg noterer timer pr. påbegyndte kvarter. Mindste fakturerede forbrug er 1 time.
Hvis jeg bruger mindre end en time på en opgave, samler jeg blot til bunke, og fakturerer først, når en hel time er brugt.
Den arbejdstid, som bliver faktureret, omfatter idégenerering, design, produktion, rentegning, levering af filer, rådgivning i løbet af opgaven, indhentning af tilbud fra trykkeri etc., tid anvendt på transport til og fra dit/jeres kontor, møder, telefonsamtaler og mail-korrespondance. Alle timer er estimerede og disse kan derfor overskrides. Jeg vil i så fald påtale dette i rimelig tid. 

Deadline

Jeg prøver altid at imødekomme din deadline, men en god huskeregel er, at booke mig til en opgave min. 3 uger før din deadline. Hvis en deadline er EOD er det den givne dato kl. 23.59

Arbejdstider

Mine arbejdstider hvor jeg kan træffes og besvarer mails er hverdage fra 8.00 til 18.00. Jeg besvarer mails løbende.

Hvis din opgave kræver, at jeg arbejder mellem klokken 18.00 og 08.00 på hverdage, kommer der et tillæg på 50% oveni standard timeprisen. I weekender og på helligdage kommer der et tillæg på 100%. Arbejde på skæve tider opstår for det meste, hvis jeg modtager information og materiale for sent og deadline ikke kan rykkes.  Jeg gør dig altid opmærksom på evt. tillæg før jeg påbegynder/fortsætter med opgaven, så du har mulighed for at udskyde leveringsdatoen og dermed undgå tillæg.

Jeg holder som udgangspunkt fri alle helligedage, med mindre andet er aftalt. 

Hvis jeg skal på ferie, står det i rimelig tid i min autosignatur. 

Aflysning af booket tid

Planer ændrer sig, og det har jeg fuld forståelse for. Hvis du har booket mig til en opgave, kan du frit aflyse opgaven frem til 48 hverdagstimer før start. Jeg er først korrekt booket, når du har sendt mig en nogenlunde brief. Opgaver der ikke bliver aflyst i tide, bliver faktureret 100 % for allerede brugte timer på opgaven samt 50 % af reserverede timer.  

Rettigheder & ansvar

Du skal selv sikre dig at tilsendt materiale ikke er i strid med ophavsretsloven. Derudover fraskriver jeg mig ethvert ansvar ift. trykfejl ved filer, som er godkendt før tryk.
Efter endt arbejde ejer jeg alle arbejdsfiler med mindre andet er aftalt. Disse kan til hver en tid frikøbes.

Betaling

Jeg sender faktura umiddelbart efter 1. designudkast med mindre andet er aftalt. Betalingsfristen er 8 dage. 

Privacy policy

 Når du indgår et samarbejde med mig, har jeg brug for følgende informationer om dig og din virksomhed: virksomhedsnavn, kontaktperson, adresse, email, telefonnummer samt CVR. Jeg registrerer og opbevarer disse oplysninger, for at kunne levere i rette tid samt for at kunne udsende faktura for udført arbejde. Disse data bliver opbevaret sikkert i 6 mdr efter totalt afslutning af alle opgaver. Rikke Wehner Hein er data manager hos wehner hein. Du kan altid få tilsendt et dokument med de data, jeg opbevarer omkring dig og din virksomhed. Dette er i henhold til GDPR. Hvis du har spørgsmål så kontakt mig endelig på mail@wehnerhein.dk